|
Legenden om Den Hellige
Birma
Før Buddha kom til jorden,
blev der i Burma bygget et tempel ved navn Lao-Tsun, som
var indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsun Kyan-Kse.
Templets præster blev kaldt kithaer, og den ældste og
mest agtede præst hed Mun-Ha. Præsterne tilbragte deres
liv i meditation, og når de opnåede den evige ekstase,
blev deres ånd overført til en af de hellige katte, som
levede i templet. Man sagde, at Mun-Ha's gyldne skæg var
flettet af selveste guden Song-Hio. En speciel kat ved
navn Sinh tjente som orakel for Mun-Ha.
En aften, da thaierne kom
fra Siam og angreb templet, døde den gamle præst Mun-Ha.
Mens de andre præster stod omkring Mun-Ha's lig, sprang
katten Sinh op på tronen og sin herres hoved - og
miraklet skete: Sinh's krop, som hidtil havde været
hvid, fik samme gyldne farve som Mun-Ha's skæg - og dens
før gule øjne blev dybt safirblå som gudinden Tsun
Kyan-Kse's øjne. Ben, ansigt, ører og hale blev brune
som jorden, men dens poter forblev blændende hvide som
håret, den hagede sig fast i som et symbol på renhed.
Kattens blik var fuld af renhed og lys, og det opildnede
præsterne, som fik drevet deres fjender på flugt. Syv
dage senere døde Sinh, og alle templets katte skiftede
farve som Sinh og blev gyldne med kridhvide
poter.............. et nyt mirakel var sket!
til toppen
Standard for Birma racen
|
|
Krop: |
Middellang med korte stærke ben og afrundede
poter. Hankatte må være mere massive end
hunkatte. |
|
Hoved: |
Kraftig med fyldige runde kinder, let hvælvet
pande, middellang næse uden stop, blot let
indadbøjet. Kraftig hage. |
|
Ører: |
Temmelig små og afrundede, med god afstand
imellem. |
|
Øjne: |
Dybblå og let ovale.
|
|
Pels: |
Halvlang og silkeagtig. I ansigtet kort pels,
der bliver længere ned over kinderne og går over
i en tæt krave |
|
Farve: |
Birmakatten har de øvrige maskede kattes
karakteristiske farvefordeling, men alle 4 poter
er hvide. Punkterne omfatter ansigt, ører, ben,
hale og genitialer. De skal være i god kontrast
til kropsfarven, der er lys æggeskalsfarvet.
|
|
Handsker: |
Skal være hvide. Det hvide skal slutte ved
tåroden eller ved overgangen fra pote til ben.
På bagpoterne ender det hvide i en spids eller
omvendt V. Poterne skal helst være parvis ens. |
|
Hale: |
Middellang og busket. |
|
Maskefarver: |
De forskellige maskefarver er: Brun, Blå,
Chokolade, Lilla, Rød og Creme. Varianterne er:
Fuldmasket, Tabby, Tortie og Tortietabby. |
|
Tekst til Standard er venligst udlånt af
Lone Gram Jensen,
Khin-Mya
til toppen
|
Birmaens temperament
 Birmaen
er en meget selskabsglad kat, og den går fint sammen
med børn, da den er meget glad og legesyg. Den egner
sig dog ikke til at være alene hos mennesker, der er
hjemmefra det meste af dagen. Det vil i sådanne
tilfælde være en god ide at anskaffe endnu en kat
eller et andet husdyr, hvis man ikke har mulighed
for at have to katte.
Birmaen er udpræget
nysgerrig og følger med i alt, hvad der sker, og den
vil meget gerne være med til det hele. Det er en
udpræget social race, og man ser sjældent, at katte
gensidigt vasker hinanden så meget, som det er
tilfældet med birmaen.
Birmakatte er livlige
og charmerende, intelligente og fornuftige og
selvfølgelig
totalt
uimodståelige!!
Birmaens udseende
 Den
Hellige Birma er en semilanghåret, masket
kat. Kroppen er af medium størrelse og
lettere aflang, benene korte og stærke.
Hovedet skal være dejligt rundet, med en
stærk hage, medium lang næse uden stop og
små ører, som ikke må være placeret for højt
på hovedet. Øjenfarven skal være klar dyb
blå og formen afrundet til let oval
Det
karakteristiske træk ved birmaen er de hvide
fødder, kaldet ”handsker”, både på for- og
bagben. Handskerne skal være helt hvide og
bør ende ved tæerne eller ved håndroden. På
forpoterne skal det hvide gå lige rundt med
selve poten, og på bagsiden af bagbenene
ender handsken i en spids, en såkaldt
”kile”. Handskerne skal parvis være lige
høje og udvise en symmetri af hvidt, og
allerhelst også på alle fire poter.
Birmaen har en
meget flot halvlang pels, som er utrolig let
og silkeagtig og kun med lidt underuld.
Dette betyder, at pelsplejen er meget
overkommelig – ofte kan man nøjes med at
børste sin birma én gang om ugen (men mange
birmaer nyder børstningen så meget, at man
roligt kan gøre det oftere).
 Kropsfarven
svinger mellem mælkehvid og beige, meget
gerne med et let gyldent skær på ryggen – og
der ønskes så stærk en kontrast som mulig
mellem krops- og maskefarve. De maskede
partier findes på ansigt, ører, ben, hale og
kønsdele. Birmaen er godkendt i følgende
maskefarver: Brun, blå, chokolade, lilla,
rød og creme, samt tabby- og tortievarianter
af disse farver.
|
